Tidlige former og forsigtighed med legender
FIDE's oversigt knytter en tidlig form for skak til den indiske chaturanga i det 6. århundrede. Derefter udviklede spillet sig i Persien som shatranj og spredte sig via den islamiske verden til Europa.
Dette er en kort skitse af en lang kulturel udveksling. Den fastslår ikke navnet på én enkelt opfinder eller den præcise dato for «det første parti». Populære fortællinger om vismanden og fordoblingen af korn på brættet læses bedst som legender og ikke som en protokol for spillets fødsel.
Kilder: FIDE · skakhistorie · FIDE's historiske komité · spillets historie og videnens grænser
Hvordan spillet blev genkendeligt
I senmiddelalderens Europa ændrede reglerne sig gradvist. Særligt vigtige er ændringerne i dronningens og løberens gang, som henføres til slutningen af det 15. århundrede: brikkerne kom til at virke betydeligt længere, og spillet blev hurtigere.
Trykte bøger hjalp med at bringe opdagelser ud over én kreds af spillere. FIDE fremhæver den bevarede bog af Luis Ramírez de Lucena, udgivet i Salamanca i 1497. Klubber, tidsskrifter og turneringer skabte senere et stabilt internationalt miljø.
Kilder: FIDE · skakhistorie
1886: titlen får et udgangspunkt
Matchen mellem Wilhelm Steinitz og Johannes Zukertort i 1886 regnes for den første officielle match om verdensmesterskabet. Den blev spillet i New York, St. Louis og New Orleans. Steinitz nåede først ti sejre; resultatet i partier var ti sejre, fem nederlag og fem remiser.
Ordet «officiel» betyder her ikke «afholdt af FIDE»: forbundet fandtes endnu ikke. Det er det historisk anerkendte udgangspunkt for rækken af verdensmestre.
Forbundet, splittelsen og genforeningen
FIDE blev grundlagt i 1924. I det 20. århundrede blev kampen om titlen et internationalt kvalifikationssystem og ikke kun en aftale mellem to spillere. Men ét samlet system bestod ikke hele tiden.
I 1993 spillede Kasparov og Short en match uden for FIDE; samtidig arrangerede forbundet matchen Karpov–Timman. To titellinjer eksisterede indtil genforeningsmatchen Kramnik–Topalov i 2006. Kramniks sejr genoprettede den samlede titel.
Kilder: FIDE-museet · forbundets historie · FIDE · kandidatturneringernes historie
Sådan læser man et gammelt parti i dag
Skeln resultatet fra forklaringen. En sejr beviser endnu ikke, at hvert træk var det bedste, og en moderne computervurdering viser ikke automatisk, hvor svært det var at finde løsningen ved brættet.
Afklar epokens regler, tidskontrollen og konkurrenceformatet. Vælg derefter én idé at studere: udvikling, kongens sikkerhed, bondestrukturen. Et historisk parti bliver nyttigere, når læsningen har et konkret spørgsmål.
Kilder og kontrol
Teksterne er DUELs redaktionelle fremstilling. Turneringsresultaterne er sammenholdt med de angivne officielle publikationer.